Damsholte Kirke - historie og arkitektur

Om Damsholte sogns tilblivelse og den smukke rokokokirke.

Damsholte Kirke ligner ikke nogen anden dansk sognekirke - med sin lette og elegante rokokofacade. Kirken har da også en noget usædvanlig tilblivelseshistorie, og den er langt yngre end de fleste andre danske landsbykirker. 
   

I begyndelsen af 1700-tallet havde indbyggertallet i Damsholte og omegn vokset sig så stort, at behovet for en lokal kirke blev udtalt. Det mente i hvert fald provst Jæger i Stege. Han fik - fortæller anekdoten - under et højstemt frokostselskab overbevist den besøgende Christian 6. om, at der skulle udskilles et sogn omkring Damsholte. Historien er udokumenteret, men under alle omstændigheder blev det i 1740 ved kongelig forordning bestemt at danne Damsholte sogn ved at udskille den vestlige del af Stege sogn. 

Selve kirken blev opført i 1741-1743. Arkitekten var ingen ringere end Philip de Lange, der blev regnet som en af landets allerypperste inden for faget. På den måde opstod midt i Vestmøns bondelandskab den smagfulde, nærmest nette Damsholte Kirke, Danmarks eneste rokokokirke i en landsby. 

Når man efter at have nydt kirkens gulkalkede ydre med løgkuppelen øverst mod vest, træder ind gennem den smalle fløjdør og har passeret det korte våbenhus, overraskes man af et alvorsfuldt indre - præget af byggetidens pietistiske tilbageholdenhed. Der er monumentale søjler og et overvældende alterparti med prædikestol højt hævet over altertavlen. Alt sammen er bygget i træ og er af høj kvalitet, men herlighederne er holdt i dæmpede grå toner.

Her dominerer pietismens strenghed. Bænkene er korte, så man ikke falder hen under gudstjenesten (uden at falde ned af bænken), og alvoren understreges af et moderne, spændende alterbillede, et tredelt billede, der forestiller Jesus og de to røvere på korsene.

Maleren er Sven Havsteen-Mikkelsen, og maleriet blev ophængt i 1993. På nordvæggen hænger et Kristus-billede af Eckersberg, malet 1825, og på samme væg er netop (juli 2003) opsat en ny-restaureret Kristusfigur i en niche. Ved siden af ses en mindetavle over faldne i krigen 1864. På syd-væggen finder man et opstandelsesbillede af Niels Skovgaard samt et portræt af den første præst, Rasmus Platou, som virkede ved Damsholte kirke. I kirkeskibet hænger en tro kopi af orlogsskibet Prins Christian - kendt fra slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808. 

På alteret står to stager af messing, som blev skænket ved kirkens indvielse. Alterskranken er af smedejern med Chr. VI's og Sofie Magdalenes monogrammer. Døbefonten er - overraskende nok - udført i træ. Når døbefonten ikke er i brug, er den dækket til af et låg, også udført i træ. Kirken skylder tak til lokale sognebørn for alterdug og altertæppe.

Kirkesalen har trods sin strenghed en åbenlys lighed med datidens teatersale. Scenen er sat omkring alteret med den højtsvævende prædikestol. Og tilskuerpladserne er placeret på gulvet og på et galleri, præcis som det ses fra den tids forlystelsesscener. På den måde forener Damsholte Kirke modsætninger som næppe mange andre danske kirker:
Strenge, dæmpede farver sat ind i en teatersalskulisse.
Det mørke, monumentale indre og den ydre elegance.
Det jævne bondeland og de besiddendes forfinede smagsideal.
På begge sider af den lille småstensbelagte parkeringsplads foran kirken står to gulkalkede huse. Bygningen til venstre er en kirkegårdslade fra 1700-tallet, mens huset til højre er noget yngre og i dag bebos af kirkens graver.

Herfra bevæger man sig gennem hovedindgangen op mod kirken af en smal allé flankeret af kirsebærtræer. Og fortsætter man forbi kirken, ser man til venstre en høj, som ved nærmere eftersyn viser sig at være en gravhøj for familien Tutein, der i en periode besad godset Marienborg. Fra den løftede position i landskabet er der direkte udsigt til Marienborg bag højen.
 

Går man lidt venstre om højen, finder man forfatterinden Elsa Gress' gravsted. Hun boede i mange år i et hjørne af den prægtige Marienborgpark og blev - foruden sit kunstneriske virke - kendt for sin kamp mod nedrivningen af Marienborg Slot - en kamp hun tabte i 1984.

 
I et andet gravkapel på kirkens nordside står der kister med tidligere amtmand på Marienborg G.P. Antoine de la Calmette og Lisa Iselin. Parret stod blandt andet bag opførelsen af den kendte turistattraktion Liselund på Østmøn.

På vestsiden af dette kapel finder man en gravplads for præsten Børge Pontoppidan, som døde i 1854, og hans hustru M.M. Pontoppidan, "15 børns højtelskede moder", som der står. Hun fortjener vist den fremtrædende placering!

Kirkegården er omkranset af et ubrudt stengærde, hvor det efter sigende skulle være muligt at finde lægeurter og andre sjældne planter - i skyggen af høje, gamle kastanjetræer. Udsigten fra kirkens nordside er det skønneste, danske græsoverdrev med heste eller køer fra det nærliggende Marienborg. I bunden af overdrevet ligger den dam, som måske har givet kirkens hjemby navn. Holte betyder skov.
Skov er der ikke meget af omkring dammen. Men ellers kan man efter besøg i kirken nyde "Den Engelske Skov" sydøst for præstegården, der ligger på den anden side af Grønsundvej øst for kirken. Via præstegårdsalleen fører en sti ud til lunden, der slutter ved den lille bæk, som "føder" dammen i Damsholte. Nordvest for den engelske skov på marken, hvor stien til skoven udgår, aner det øvede øje endnu tomterne fra Damsholtes første præstegård, Søgård. Den nuværende præstegård er fra 1987. 
 
Eller man kan besøge den forunderlige park bag Marienborg-godsets ejendomme. Her står ældgamle træer i en park, der på én gang er fortryllende uplejet og velplejet.